søndag den 13. marts 2022

Gad vide om du stadig kigger med :'(

Det har efter MANGE forsøg endelig lykkes mig at komme ind på min blog, som startede det hele.

Jeg har været frustreret og ked af det, og mange har måske undret sig over at min mere professionelle hjemmeside pludselig var en webshop (som jeg i øvrigt intet har med at gøre)

Der skete det, at jeg troede at min hjemmeside ville blive betalt automatisk som den plejede, men det var åbenbart slået fra, og der gik et SPLIT sekund, så var mit domæne opkøbt af Lovebuddy og jeg havde ikke mulighed for at få det tilbage.

Det er et domæne JEG har kæmpet for at markedsføre og med ét, kom de og stjal det fra mig, så snart de så muligheden for det!

Fejlen ligger hos mig - det vil jeg ikke fraskrive mig... Men det var en menneskelig fejl og det burde ikke være muligt at kunne gå ind og overtage et domæne fra én, der har brugt oseaner af tid på at bygge et navn op :(

Og med domænet røg også min mailadresse, så hvis du stadig kigger med, så send mig endelig en mail. Jeg overvejer om min side skal op og køre igen <3