mandag den 19. oktober 2015

Jeg har igen kontakt til min tidligere chef!

Husker du sexberetningen om min tidligere chef? Hvis ikke, får du lige mulighed for at opsummere her.

Ikke længe efter jeg lukkede ned for min blog, for at holde en pause, oprettede jeg en profil på LinkedIn. Jer der har en profil på LinkedIn, ved at man automatisk får forslået kontakter fra sin mail. - Dem kan man så vælge at tilføje til sine kontakter på LinkedIn, eller lade være.
Her kunne jeg genkende billedet af min tidligere chef. Jeg havde bare sådan lyst til at tilføje ham, men jeg følte at der var gået for lang tid og derfor gjorde jeg det ikke.

Senere samme aften fik jeg en notifikation på min telefon om at han nu havde tilføjet mig!
Jeg sad klistret til min telefon for at se om han skrev til mig, eller om 'det bare var dét'.
Den aften skete der ingenting.... Det gjorde der heller ikke den næste....
Så kunne jeg pludselig se at han havde givet mig anerkendelse på min profil (også noget man kan på LinkedIn). Han havde anerkendt flere af mine kvalifikationer og der besluttede jeg mig altså for at skrive til ham!

Jeg skrev noget i stil med at det var længe siden og at jeg haft ham i tankerne. Jeg spurgte hvordan han havde det og hvad han gik og lavede.
- Han svarede med det samme!

Han skrev at han var blevet positivt overrasket over at se mit billede på LinkedIn og at han også havde tænkt rigtig meget på mig. Han havde solgt sin millionforretning og startet en ny op. Han spurgte mig hvordan det gik med mig og om jeg stadig var sammen med min kæreste.

Nu forstod jeg måske hvorfor han ikke havde skrevet. Sidst han hørte fra mig, var jeg ikke længere ledig på markedet.
Jeg kunne nu glædeligt fortælle at jeg igen var en fri fugl. Dér ændrede samtalen sig fuldstændig. Han blev meget mere åben og snakken kørte bare! Det var så dejligt at høre fra ham igen at jeg slet ikke følte det var nok at skrive. Jeg havde lyst til at se ham!

Desværre fik jeg at vide at han var flyttet til Bali. Han fortalte at han ind i mellem kom til Danmark og at han meget gerne ville besøge mig.
Med min travle hverdag, har det dog endnu ikke lykkedes os at ses, men kan jeg finde mere tid i hverdagen, er det én af de første ting jeg skal ;-)




2 kommentarer:

  1. Uha mon det kan blive til endnu en historie ;)

    SvarSlet
  2. Dig ville jeg gerne ansætte ;D

    SvarSlet